Hvad tidligere kursister siger..

Min deltagelse i  Traumebevidst Lederskab har skabt vigtige refleksioner og erkendelser hos mig, om hvad vores samfund har brug for

Arnakkuluk Jo Kleist, 

Partner i Pikiala

" For eksempel oplever jeg, i forhold til vores samfund, at tiden efter kolonitiden ikke har lært os, hvordan vi som fællesskab taler sammen om alt det svære, der skete. Den dag i dag mærker jeg en frustration over, hvordan vi skal komme videre, når vi som kollektiv ikke har redskaberne til at gøre det. Samtidig giver denne erkendelse mig en indsigt i, hvad vi som samfund kan have brug for. Vi har som folk været igennem meget, men vi rummer også en stor styrke. Jeg tror på, at vi må skabe rum for sårbarhed, åbenhed og ro, så vi kan hele og blive stærkere – både for os selv og for vores land."

Jeg har lært at genkende mønstre og passe på mig selv. Jeg har fået værktøj som jeg har gavn af.


Magdaline Geraae,

Fagchef i Kommune Kujalleq

"I mit arbejde oplever jeg, hvordan organisatorisk pres bevæger sig gennem hele systemet og sætter sig i relationerne. Og hvordan belastninger kan blive til mønstre. Mønstre, som ikke er bearbejdet eller reguleret, og dette kan gentage sig over tid og sætte sig i adfærd, relationer og kan påvirke ens beslutninger.


Gennem forløbet i Traumebevidst Lederskab har jeg lært at genkende disse mønstre og ved nu bedre hvordan jeg både kan passe på mig selv og se klart og tage sunde beslutninger i mit arbejde.Hele forløbet har gjort en forskel for mig, og er noget værdifuldt for mig. Jeg har fået noget værktøj som jeg vil have gavn af."

Jeg har lært at stoppe op og reflektere; er dette min reaktion eller absorberer jeg det kollektive felt?

Karen Motzfeldt

Specialekonsulent, Oceans North K.N

"Jeg mærker de kollektive traumaresponser i mit eget nervesystem. Når jeg møder kollektiv freeze/resignation, kan jeg mærke en pull mod samme opgivelse – selvom jeg er opvokset med handlingens mentalitet. Den kollektive alarm bliver min alarm. Dette skaber indre konflikt: Hvilken verden tilhører jeg? De handlende eller de ventende? Jeg bærer begge mønstre.


Gennem Traumebevidst Lederskab har jeg lært at stoppe op og reflektere: Er dette min reaktion, eller absorberer jeg det kollektive felt? Jeg spørger: Hvilke lag af historie er i spil? Den nationale, familiens og den individuelle historie fletter sig sammen. Jeg har lært at holde rum for modsatrettede forståelser. Vi håndterer hver især historie forskelligt – afhængigt af, hvor vi står, og hvor meget kapacitet vi har."

Jeg kan mærke, hvem jeg er.


Aviâja Egede Lynge

Tidl. Børnetalsperson i MIO

"Jeg er så glad, jeg kan mærke hvem jeg er, jeg har mere energi.

Før var det mine tanker der besluttede og planlagte hvad jeg skulle tale om, nu lytter jeg mere til kroppen og mine følelser. Det letter mig rigtig meget.

Engang havde vi i Grønland en stærk reguleringskultur, men den brød sammen da vi ikke måtte være hvem vi var og skulle prøve at være på en anden måde

Det er alverdens gave, at blive bevidst om hvordan de kollektive traumer i mange år har styret mig

Kattie Egede Motzfeldt

Skoleleder

"Mine mange års ihærdighed med at bevise over for andre, at jeg er god nok, har betydet at jeg havde lange arbejdsdage, jeg tog også arbejde med hjem, det har kostet og drænet min energi. Nu er jeg er åben og bevidst om hvordan det er at være gidsel i andres følelser, og om hvordan min medfølelse tager overhånd og kan stresse mig.

Det er alverdens gave, at blive bevidst om, hvordan de kollektive traumer i mange år har styret mig. TBL har hjulpet mig til at være bevidst om så vidt muligt at blive i det grøn/gule felt, hvor jeg har overskud og overblik,  forløbet har givet mig redskaber til at undgå at komme i det højt gul/rød stress felt."



Har du spørgsmål?

Ræk endelig ud til os!